Hvornår kan selskaber fællesregistreres?
Selskaber, der udelukkende driver momspligtig virksomhed, kan fællesregistreres for moms.
Desuden kan to eller flere selskaber, der både driver momspligtig og ikke-momspligtig virksomhed, under visse betingelser også blive fællesregistreret. Det er her en betingelse for fællesregistreringen, at der er tale om selskaber, hvis aktier eller anparter direkte eller indirekte er 100 % ejet af det samme selskab (moderselskabet). Under disse betingelser kan et holdingselskab uden momspligtig aktivitet også indgå i en fællesregistrering for moms.
Der kan ikke fraviges fra kravet om, at aktier mv. skal være direkte eller indirekte 100 % ejet af moderselskabet. Det viser en afgørelse offentliggjort i 2022. Her forsøgte et livsforsikringsselskab at opnå tilladelse til fællesregistrering med et datterselskab med ikke-momspligtige aktiviteter.
Skattestyrelsen havde nægtet fællesregistrering med den begrundelse, at moderselskabet alene ejede omkring 90 % af aktierne i datterselskabet. Det blev under sagen gjort gældende, at reglen om 100 % ejerskab var i strid med EU-retten. Landsskatteretten stadfæstede imidlertid Skattestyrelsens afgørelse og fandt således ikke reglen i strid med EU-retten.
En fællesregistrering for moms kan kun ske mellem selskaber, der er etableret i Danmark. Udenlandske selskaber kan således ikke medtages i en fællesregistrering. Det er ikke et krav, at alle selskaber i en koncern indgår i fællesregistreringen.
En fællesregistrering indebærer, at der ikke skal betales moms af intern omsætning ved levering af varer eller tjenesteydelser mellem de fællesregistrerede selskaber. Det gælder f.eks. ved levering af administrative ydelser mellem selskaberne eller ved levering af forskellige former for arbejdskraft.
Selskaberne betragtes momsmæssigt som ét selskab, der afregner moms samlet for alle selskaberne via det momsafregnende selskab.
Fordelen ved fællesregistrering for moms er således for det første en administrativ lettelse for de omhandlede selskaber, idet intern handel momsmæssigt elimineres, og momsindberetning og betaling samles ét sted.
For det andet kan fællesregistrering også medføre en reduktion af den samlede momsbetaling. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der er selskaber i fællesregistreringen, som kun har begrænset eller ingen fradrag for deres købsmoms. Her ville en almindelig momspligtig levering af varer eller tjenesteydelser til de pågældende selskaber medføre en momsbelastning, som altså undgås ved en fællesregistrering. Dette gør sig f.eks. gældende i ejendomskoncerner, hvis der i koncernen er en række selskaber med aktiviteter inden for boligudlejning.
Udlejning af boliger er således en momsfritaget aktivitet uden mulighed for frivillig momsregistrering. Dermed er boligudlejningsselskaber afskåret fra momsfradragsret. En fællesregistrering for moms med koncernens administrationsselskab kan her være med til at optimere koncernens momsforhold, idet ydelser fra administrationsselskabet til selskaber omfattet af fællesregistreringen ikke skal pålægges moms. Med en fællesregistrering undgår man således et eventuelt momstab for et boligudlejningsselskab.
En fællesregistrering af en ejendomskoncern kan dog ikke anvendes til at undgå moms på byggeydelser til et boligudlejningsselskab. Da fællesregistreringen betragtes som ét selskab, vil der være pligt til afregning af moms af værdien af eget arbejde inden for fællesregistreringen.
Alle selskaber, der indgår i en fællesregistrering for moms, hæfter solidarisk for den samlede moms inden for fællesregistreringen.
En ansøgning om fællesregistrering for moms sendes til Erhvervsstyrelsen senest 1 måned, inden fællesregistreringen ønskes iværksat.
Selskaber omfattet af en fællesregistrering skal fortsat iagttage de generelle regnskabs- og fakturakrav, men i princippet er det kun den afregnende enhed, der skal opfylde de generelle afregningsforpligtelser i momsloven.
Skatterådet har i flere sager udtalt sig om muligheden for at anvende en fællesregistrering til at undgå moms ved salg ud af fællesregistreringen.
I flere sager har en fællesregistrering således været søgt anvendt til at overdrage momspligtige byggegrunde inden for koncernen, hvorefter kapitalandelene i selskaberne med ejerskab over byggegrundene skulle sælges momsfrit ud af koncernen med henblik på opførelse af boligudlejningsejendomme.
Et sådant koncept anses ifølge Skatterådet for misbrug af momsreglerne i forbindelse med en fællesregistrering og kan derfor ikke godkendes. Der vil i givet fald blive efteropkrævet moms ved den koncerninterne overdragelse af de momspligtige byggegrunde, såfremt det gøres alligevel.